Psykisk arbejdsmiljø


At lykkes med sine opgaver, sine kollegaer og følelsen af at være et værdifuldt menneske. Forandringer, tidspres, effektivisering og nye krav fra kunder og borgere påvirker vores trivsel og arbejdsglæde. Vores trivsel påvirker både kvaliteten af vores arbejde, vores fritid og nattesøvn. Når vi trives, bliver livet lidt sjovere og vi har mere overskud til at klare modstand. Et godt psykisk arbejdsmiljø øger vores motivation, kreativitet, robusthed og engagement, og vi er bedre i stand til at klare dagligdagen. Det styrker samarbejdet på arbejdspladsen, måden vi taler med hinanden på og hjælper hinanden. Vi har mere lyst, mentalt overskud og energi til at gå i gang med nye udfordrende opgaver.

Et sundt arbejdsmiljø har stor betydning for hele arbejdspladsens samlede trivsel og resultater. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø dræner enhver virksomhed. Det fremmer brok, konflikter, mobning og forøger både sygefravær og personaleomsætning.
Ledelse og psykisk arbejdsmiljø er to uadskillelige faktorer, fordi ledelsen er ansvarlig for at sikre et godt arbejdsmiljø. Trivsel og mentalt overskud bidrager positivt til bundlinjen, derfor har vi i LMI i over 25 år arbejdet med at styrke arbejdsglæden, den faglige stolthed og følelsen af “at gøre gavn” både hos lederne og medarbejderne.

Psykisk arbejdsmiljø kursusforløb

LMI Danmark A/S er godkendt af Arbejdstilsynet som autoriseret arbejdsmiljørådgiver på det psykosociale område. Vi tilbyder skræddersyede kurser, der forbedrer din og din virksomheds arbejdsmiljø. I får værktøjer til at analysere jeres arbejdsplads, konkret viden og handlingsplaner. Vi følger op og giver feedback. Det øger arbejdsglæden, motivationen og trivslen, så I sammen står stærkere rustet til at møde morgendagens udfordringer.
Lad os sammen øge arbejdsglæden, trivslen og overskuddet..


Kontakt os her